ErtebjergGaard ligger i naturskønne omgivelser i Havrebjerg lidt udenfor Slagelse.
Vi laver forløb for STU elever og afklaring i forhold til voksenlivet og job med en mission. Vores mission er:
- At du opnår større sociale, personlig og faglige kompetencer
- At du øger evnen til at deltage så aktivt og selvstændigt i voksenlivet som muligt
- At du bliver afklaret om dine ønsker og muligheder for fremtiden
- At du øger muligheden for at komme i beskæftigelse eller videre i uddannelse
Vores forløb drives i samspil med dyrehold - f.eks. har vi høns, alpakaer, geder, heste og næsebjørne. Derudover har vi i slutningen af 2018 fået lavet en Dyrepension, hvor der er en masse opgaver/aktiviteter de unge kan være med til. Vi har også en brugskunst butik og et værksted, hvor de unge kan lave smykker, male osv. Da vi bor på en stor landejendom, er der bla mulighed for at lave køkkenhave og der vil altid være noget, der skal vedligeholdes.
Der er således mange muligheder for at knytte kendskab til jobfunktioner fra dyrehold og viceværtarbejde til gartner og lagerarbejde.
Hvorfor vælge os?
Vi har 20 års erfaring i at arbejde med unge, der har det svært på den ene eller den anden måde.